Velkommen

Det, der er i ro, er nemt at håndtere.

Det, der endnu ikke er begyndt,

er nemt at planlægge.

Det, der er let, er nemt at flytte.

Det, der er småt, er nemt at sprede.

Gør det, før det sker.

Udred det, før det filtrer sammen.


Et træ så stort, at armene ikke kan nå omkring det,

begynder som et lille skud.

En nietagers bygning rejser sig på små lag af jord.

En rejse på tusind mil

begynder med et enkelt skridt.


(Laotse: Daode Jing nr. 64, oversat af Hugo Hørlych Karlsen)