Jungiansk psykoterapi

Jungiansk psykoterapi


… hører med til de dybdepsykologiske, dynamiske terapiformer. Disse terapier forholder sig til teorier om bevidste og ubevidste kræfter, som styrer menneskets overbevisninger og handlinger, sjælen og livet.


Når vi taler om sjælen og selvet i den jungianske terapi, så skyldes det en forestilling om, at spiritualitet og religiøsitet hører med til menneskets arketypiske arv. Der findes kræfter som kan opleves som mere magtfulde end os selv, og som vi kan genkende afspejlet i myter og eventyr.


Alt for ofte erfarer vi, at vi har viljen, færdighederne, ambitionerne og gode forsæt. Men så opleves det som om en ”usynlig modstander, en indre kritiker eller sabotør” ødelægger alle vores gode ambitioner og vi føler os håbløse, afmægtige, opgivende, fortvivlede og skamfulde. Mørket slutter sig om os som en altformørkende magt.


Det er i disse situationer, den jungianske terapi fortrøstningsfuldt kan træde til som hjælp. Om diagnosen nu må være depression, angst, stress, udbrændthed eller altoverskyggende skamfølelser.  Håbet for at få sit liv igen indebærer jo ønsket om at finde frem til noget nyt. For at opnå det, kan der arbejdes med livshistorien, erindringer, relationer, natte-drømme, fantasier, barndommens længsler, pubertetens gåder, og forventninger til et liv, som ligger og venter som et uopnåeligt ønskeland i fremtiden.


Jungiansk psykoterapi kan således forstås som en fælles rejse til det ønskede land, hvor terapeuten er samtalepartneren og ledsageren for klientens egne rejse. Terapeuten stiller sin ekspertise, sine erfaringer og sine følelser til rådighed for klienten i den særlige betydningsfulde terapeutiske relation.


Formålet med terapien kan forstås som en fremtidsorienteret selvaccept: at man bliver i stand til at opdage nye aspekter og sider af sig selv, lys og skygge, og at den ydre og den indre verden igen opleves som meningsfulde, og at livet igen bliver værdifuldt for en selv og i mødet med andre.